Forfatterarkiv: Ulla Darling Hansen

Mulighed for hjælp til forskning

Afdelingslæge, phd, Rikke Guldberg er blevet tilknyttet DugaBase som forskningskonsulent.

Rikke er behjælpelig med kvalitetssikringsprojekter (på data fra egen afdeling), kandidatspeciale opgaver og forskningsprojekter.

Rikke har anvendt DugaBase ifm. hendes phd-afhandling og har dermed et indgående kendskab til DugaBase. Hjælpen kan være alt fra idé, indhentning af formalia (bl.a. Datatilsynet, RKKP, Sundhedsstyrelsen) til udtræk på egne data og evt. også i skriveprocessen.

Rikke kan kontaktes på mail: Rigsoe@rm.dk

Brugermanual til rapportdannelse

Som præsenteret på DUGS årsmøde d. 9.1.2015 er det nu muligt at få adgang til “egne” data, som kan trækkes direkte fra indtastningsmodulet når bare man er logget ind.

Det er vores håb at funktionen vil give brugerne langt større ejerskab til egne data og vil øge DugaBases brugervenlighed.

Se  DugaBase Brugermanual rapportdannelse januar 2015, i menupunktet ”indberetning” under “brugermanualer”

HUSK AT UDHENTEDE DATA SKAL ANOMYMISERES STRAKS, OG UDELUKKENDE MÅ ANVENDES TIL KVALITETSSIKRINGSFORMÅL

Tilsagn om økonomisk bevilling til tre års drift

Ved udmøntning af Danske Regioners Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet 2015 blev DugaBase tilgodeset med et bevillingstilsagn, som muliggør opretholdelse af den nuværende drift de næste tre år. I begrundelsen lyder det, at man har valgt at prioritere eksisterende databaser, som er velfungerende og lever op til RKKP’s prioriteringskriterier. Tak til alle som har medvirket til at gøre dette muligt.